Telefon: +45 53 84 45 52

WELSH SPRINGER SPANIEL

DE FØRSTE 8 UGER

Hvordan planlægges

Tekst skrevet af Birte Bjørn som et sammendrag af 30 års erfaringer med 44 kuld hvalpe.

Først planlægges, hvem der skal parres med hvem. Helst skal det både temperamentsmæssigt, udseendemæssigt og sundhedsmæssigt være en parring, hvor alle gener kan blive til en god kombination, som kan leve op til det billede af en welsh, som en allround hund. Både som familiehund, udstillings- og / eller jagthund.

Så kommer løbetid og parring. Nu kan dagene tælles: først de 63 dage, som en drægtighed varer. Når tæven er ca. 24 dage henne, kan der være chance for at mærke, om der er gevinst eller ved hjælp af en scanning.

De fleste kenneler starter med et at kalde første kuld for A-kuldet og næste for B-kuldet og sådan fremdeles.

Alle fødsler er forskellig. Nogle gange går det hele som perler på en snor, andre gange tager det lang tid. Men altid er det i tryghed og varme. Alle hvalpe bliver håndteret og efterset, vejet og tegnet, navngivet og fotograferet.

Indenfor samme døgn kommer hvalpe og mor også en tur til dyrlægen for at få undersøgt om alt er ok. Nyfødte welsh hvalpe vejer 300 – 400g.

Den første uges tid er varme og tryghed det vigtigste, men i denne uge er det også vigtigt, at hvalpene bliver håndteret af mennesker på en rolig og tryg måde samtidig med, at de allerede nu skal præges på mennesker, varme/kulde og opleve følelsen af vand, og kunne finde vej til mor i fødekassen.

Nyfødte hvalpe kan hverken se eller høre. Hvalpene kan bruge følesansen, smagssansen og lugtesanse

hierarki og bestemte ritualer

Hver hvalp får hurtigt fra starten af valgt den patte, de allerhelst vil drikke af. Det skaber kun utryghed og forvirring, hvis vi mennesker begynder at ville bytte rundt på hvalpene.

Gode livskraftige hvalpe har allerede her skabt et lille sundt hierarki og nogle bestemte ritualer, som gør, at hver hvalp trygt finder den samme vej til den samme patte og drikker på den samme måde hver gang.

Selv gode livskraftige hvalpe tager måske ikke på de først par døgn, hvor moders mælk ikke helt er kommet op på topydelse, og de ikke har lært at suge/drikke godt nok. Normalt efter et par dage tager welshhvalpe ca. 50 g på i døgnet de første tre uger.

Når alt er ro og idyl og hvalpe og mor er kommet i en fast rytme efter nogle døgn, er mine spændt ventende hvalpekøbere velkomne til at komme på første barselsvisit.

I de første uger sørger hundemor for alt: hun vasker, fodre, sørger for afføring hos hvalpene.

Og hun nyder, at jeg sørger for mad og vand i kassen til hende. En lille luftetur i haven og så hurtigt ind igen. Hun vil også trygt vise sine vidundere frem, når der kommer gæster.

Når hvalpene er 14 dage gamle, får de deres første ormekur. Anden ormekur gives, når de er 4 uger og en evt. tredje gang ormekur gives, når hvalpene er 6 uger.

17 – 20 dage gamle prøver jeg, om de vil spise lidt A38, lidt mosede fiskeboller eller lidt moset opblødt tørfo

4 uger gamle

De første forsøg på at prøve noget andet end mors mælk er morsomme at iagttage. Ligesom hvalpenes første forsøg på både at holde balance og skide på en gang, samt hvalpenes første forsøg på at finde vej udenfor fødekassen og ind igen – hver gang kan man undres over naturens evner.

Nu begynder arbejdet rigtigt når hvalpene er 4 uger gamle. Her skal fodres, gøres rent, fodres, tørres op og leges. Hvalperummet indrettes med mange udfordringer i form af papkasser og ufarligt legetøj. 

En gang imellem kommer også det allerbedste legetøj frem: vinger fra ænder og fasaner. Jo jagttræningen starter tidligt. Det er efterhånden blevet et sjældent syn blandt mine hunde, at de ikke vil tage fjer i munden. Vandskålen bliver også brugt til andet end at drikke af – nemlig som plaske-vand.

Når hvalpene er 4 – 5 uger – alt afhængigt af vejret – begynder de at komme ud i haven.

Første skridt er noget usikre i denne store fremmede verden af dufte, lys og mærkeligt underlag.

Det er typisk her at hvalpekøberne kan begynde at komme på besøg, man skal dog huske at spritte hænderne af først, hvalpene kan risikere at få smitte, infektioner …..fremmede bakterier.

En biltur ned til stranden eller ud i et grønt område bliver altid første gang en ret hyggelig oplevelse, fordi mor er med – hundemor forstås – og hun giver mælk, mens vi kører.

7 uger gamle

7 uger gamle er hvalpene blevet til nogle yderst selvstændige små væsener, som godt kan finde på at løbe i hver sin retning i stedet for at komme lige ind. Der er altid lige noget, som skal undersøges, inden de skal retur til hvalperummet.

Nu er det tid til de sidste afsluttende forberedelser inden hvalpene flytter hjemmefra.

På 7 ugers dagen bliver hvalpene testede med en hvalpetest, som viser nogle af de grundlæggende træk ved hvalpen. Så kan man meget bedre råde hver enkelt hvalpekøber mht. opdragelsen af deres kommende familiemedlem. Det hjælper heller ikke at en jæger får en hvalp der er skudræd eller en familie får en hund, der trives bedst med at være med på jagt.

Et par dage efter kommer chip-mærkeren, og så er ID-mærkningen i orden, og hvalpene får navn og stambog. Dagen efter går turen til dyrlægen, som undersøger hver hvalp grundigt, udsteder en sundhedsattest og vaccinerer hvalpene.

Og så oprinder endelig den store dag, hvor man kan ønske tillykke med et nyt familiemedlem og atter engang sige farvel til ”verdens allerbedste kuld!”

og så mødes vi til hvalpetræning 5 gange fra hvalpene er 3 til 5 måneder

Views: 1886

Skip to content